ESG
I samarbejde med en af vores kunder i Silkeborg har vi fået udarbejdet en mindre CO₂e-udregning af vores frokostordning.
Herunder finder du rapporten og udregningen, som er udarbejdet af to Cand. Polyt. Technology Based Business Development Engineer-studerende.
gastro13 er et godt eksempel på en virksomhed, der inkorporerer ESG-principper i flere aspekter af deres drift. Deres medarbejderstab repræsenterer mangfoldighed og inklusivitet i henhold til køn, anciennitet og nationalitet.
Hos gastro13 er bæredygtighed central, når de sammensætter menuer. De prioriterer lokale og økologiske råvarer samt sæsonbestemte ingredienser, hvilket ikke kun sikrer kvalitet, men også støtter lokalsamfundet og mindsker deres samlede miljøpåvirkning. Deres dedikation til bæredygtighed strækker sig ud over køkkenet, da de også er stolte sponsorer af lokale idrætsklubber og foreninger.
gastro13 har fokus på at minimere madspild gennem omhyggelig sortering. Overskydende mad bliver doneret til varmestuer og bosteder, og de har et partnerskab med DAKA Refood, som muliggør en ansvarlig og miljøvenlig håndtering af affald. Engangsemballage er blevet skiftet ud med genanvendelige og holdbare alternativer. Derudover er deres flåde af varebiler af nyere model, hvilket sikrer mere miljøvenlig kørsel, indtil alle deres biler er udskiftet til elbiler.
Ved at fokusere på FN’s verdensmål 4, 8, 11, 12 og 13 viser gastro13 vejen frem for en bæredygtig og socialt ansvarlig virksomhedspraksis, og vi som kunde er stolte af at få vores mad herfra.
Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte os.
Klimakompensering
Klimakompenser din frokostordning hos gastro13
Hos gastro13 er vi stolte af at kunne introducere en klimakompenseret frokostordning, der giver virksomheder mulighed for at mindske deres klimaaftryk på en enkel og effektiv måde.
Vi er opmærksomme på, at frokosten har et markant klimaaftryk. Det vil vi gerne hjælpe jer med at reducere, og derfor har vi indledt et samarbejde med Count4Climate, som planter mangrovetræer i Mozambique og Madagaskar.
Vi har erkendt, at hvis vi skal løfte en så tung opgave som at bekæmpe klimaforandringer, er vi nødt til at gøre det i fællesskab. Derfor har vi valgt at facilitere og skabe et netværk i samarbejde med Count4Climate.
Vigtigst af alt: ALT tæller, og selv mindre bidrag virker, når vi gør det sammen.
Hvorfor mangrovetræer?
Mangrovetræet er valgt, fordi det er 3-4 gange mere effektivt i sin CO₂-omsætning end andre træer og planter. Det bidrager dermed betydeligt til produktionen af ilt og skaber liv for både mennesker og dyr.
Hvordan Det Fungerer
Vores samarbejde med Count4Climate gør det nemt for virksomheder at deltage:
✔ CO₂-kompensation: For kun 2 kroner ekstra pr. frokostkuvert kan jeres virksomhed kompensere for CO₂-udledningen. Hver femte kuvert planter ét mangrovetræ, som optager 95 kg CO₂.
✔ Enkel implementering: Løsningen er designet som en plug-and-play-løsning, hvilket betyder, at den ikke vil belaste jeres organisation.
✔ Sporbarhed og gennemsigtighed: Vi har udviklet en tæller, der viser, hvor meget jeres virksomhed og vores netværk samlet set bidrager med. Dette giver jer et klart overblik over jeres positive indvirkning på klimaet.
Kontakt os
Vil I høre mere om, hvordan jeres virksomhed kan blive en del af vores klimakompenserede frokostordning?
Kontakt os i dag – lad os tage en snak om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel.